Media College Denmark / Medieskolerne

Media College Denmark / Medieskolerne

Share

Kompetencegivende uddannelser til:
• Film og TV produktionstekniker
• Fotograf
• Webudvikler

Vi uddanner fotografer, film- og tv-produktionsteknikere og webudviklere. Uddannelserne retter sig mod fotograf-, film- og tv-branchen samt web- og mediebureauer i ind og udland.

Photos from Media College Denmark / Medieskolerne's post 13/07/2025

Line Cecilie Eskerod har taget dette billede som en del af sin svendeprøve på Hovedforløb 4 på fotografuddannelsen.

“Til svendeprøven udstillede jeg disse arkitekturfotografier fra min serie “Inhabit the Night”, som er min visuelle fortolkning af en bygning. De ydre facader er nøgne og stille; som lukkede øjne blænder de omverdenen ude. Bag facaderne har bygningen derimod et rigt indre liv med atriumhaver, som giver indtrykket af en introvert bygning med plads til refleksion. Bygningen rummer nattens væsen og i al sin tyste eftertænksomhed reflekterer den månens lys.

Min tilgang til fotografiet er meget procesorienteret og associativ. Jeg forsøger at være til stede med det jeg ser og undersøge de indskydelser, som opstår undervejs. Det tager ofte lang tid at forbinde mig med mit projekt, men det er vigtigt at give sig selv lov til at være langsom. Det er i hvert fald sådan, at jeg giver mig selv muligheden for at lave det, som er allermest spændende.

Da jeg begyndte på fotografuddannelsen, havde jeg ingen klar idé om, hvad jeg præcis ville med det. Jeg havde lyst til at lære faget, og udvide mine evner til at skabe visuelt, men der var også nogle stereotype sider af branchen, som jeg slet ikke kunne se mig selv i: det hurtigkørende, automatiserede og ultra-kommercielle. Uddannelsen lærte mig vigtigheden i at finde mit eget billedsprog og ikke reproducere billeder, som er lavet tusind gange før.

I dag udvikler jeg fortsat mit eget fotografi, bl.a. ved at studere kunsthistorie. Jeg arbejder også selvstændigt, hvor jeg dokumenterer værker og udstillinger for kunstnere.”

Tak til Line for at dele sit arbejde med os! Læs mere om, hvordan du kan blive fotograf på vores hjemmeside – link i bio.

11/07/2025

🎥 “Havblik, min egen” – Kortfilm lavet af vores HF3-elever

Andreas Sloth Weber, Markus Bjerremand Andersen, Daniel Hertz Sørensen, Jacob Buchhave og Chandain Hongsar har sammen produceret filmen “Havblik, min egen” som en del af deres fiktionsforløb på HF3.

Filmen følger søstrene Anne og Trine, der tager på en sidste telttur sammen. Anne er døende og prøver at leve fuldt ud, mens Trine kæmper med sorgen og magtesløsheden. Anne vil ikke konfrontere døden direkte, mens Trine desperat søger en måde at håndtere den på. Turen, der skulle have været et mindeværdigt eventyr, bliver en svær rejse. Filmen handler om det svære fænomen ”ventesorg”, hvor man tvinges til at leve med visheden om at miste en elsket. Sorg og glæde kan eksistere side om side, og minder kan blive en trøst i det uundgåelige.

Fotograf: Andreas Sloth Weber
Lys: Markus Bjerremand Andersen
Lyd: Daniel Hertz Sørensen
Klipper: Jacob Buchhave
Tonemester: Chandain Hongsar

Tak til Andreas, Markus, Daniel, Jacob og Chandain for at dele deres projekt med os.
Er du nysgerrig på, hvordan du kan blive FTP-elev? Læs mere på vores hjemmeside — link i bio.

07/07/2025

🎥 Svendeprøvefilm “Esther” lavet af vores FTP-elever!

Samuel Tang Nielsen, Tobias Meier, Anna Schiøler Mortensen og Mads Møller Pedersen har sammen skabt kortfilmen Esther som deres afsluttende svendeprøve på FTP-uddannelsen.

I Esther vågner en ung kvinde op til en verden, hvor alle er forsvundet — undtagen hende selv. Mens hun søger efter svar og klamrer sig til sin mors sidste besked, møder hun én anden person, og en dybere, uventet forbindelse ændrer alt.

Fotograf: Samuel Tang Nielsen
Lys: Tobias Meier
Lyd: Anna Schiøler Mortensen
Redigering: Mads Møller Pedersen

Tak til Samuel, Tobias, Anna og Mads for at dele deres svendeprøveprojekt med os.
Er du nysgerrig på, hvordan man bliver FTP-elev? Læs mere på vores hjemmeside — link i bio.

06/07/2025

🎥🎥🎥 Sony FX6 - kursus 🎥🎥🎥
Kursus i Aarhus 17.-18. september.
To dage med fordybelse i Sony FX6.
Se mere her...
https://mediacollege.dk/wp-content/uploads/FX6-kursus.pdf

05/07/2025

Anders Markmann Thomsen har taget dette billede som en del af sin svendeprøve på Hovedforløb 4 på fotografuddannelsen.

"Når jeg fotograferer er det vigtigt for mig, at skære ind til benet, lade billedet tale klart og tydeligt og ikke lade alverdens elementer flagre rundt og forstyrre beskueren af billedet.

Da jeg fotograferede panthella-lamperne var min idé som udgangspunkt at ramme noget i retning af designets enkelthed og lade lampens meget fine former komme let og elegant frem. Lampens lethed i hjemmets indretning er ret centralt, så derfor var det vigtigt at lade den lille lampe balancere ovenpå den store panthella.

Det synes jeg selv jeg kom i mål med, men omvendt så er jeg ikke blevet kontakt af Louis Poulsen endnu, så hvad fanden ved jeg."

Tak til Anders for at dele sit arbejde med os!
Læs mere om, hvordan du kan blive fotograf på vores hjemmeside – link i bio.

Photos from Media College Denmark / Medieskolerne's post 03/07/2025

Amalie Verpesdal Schistad har taget disse billeder som en del af sin svendeprøve på Hovedforløb 4 på fotografuddannelsen.

"Meg som fotograf og person ønsker at skape historier via det estetiske i bildene. Meget glad i det minimalistiske, kombinert med det gode lys og det grafiske uttrykk.
Denne modeserien er beskrivende som mig som fotograf mtp lys, farver og uttrykk.

Jeg liker følelsen av at tiden kan stoppe litt opp, når man ser et bilde. En følelse av frihet og ro.

Bildene er fotografert ved Oslo Operahus."

Tak til Amalie for at dele sit arbejde med os!
Læs mere om, hvordan du kan blive fotograf på vores hjemmeside – link i bio.

03/07/2025

Her er et lærepladsopslag fra Just Tell i Aalborg

Hvis du har spørgsmål inden du søger så kontakt indehaver Mads.

God jagt

https://www.justtell.dk/

Photos from Media College Denmark / Medieskolerne's post 01/07/2025

Anton Fensbo har taget disse billeder som en del af sin svendeprøve på Hovedforløb 4 på fotograf-uddannelsen.

“Jaaamen, lidt om mig selv. Jeg er selvstændig og arbejder primært med arkitekturfotografi. Mine billeder har en underlæggende visuel ro og renhed med en minimalistisk og grafisk tilgang. Det giver plads til at fange essensen af motivet og skabe stemningsfulde billeder, der fortæller historier, vækker følelser og efterlader et indtryk hos beskueren.

Rådhuset, jeg har arbejdet med i denne serie, er meget nyt og moderne, hvilket gør, at bygningen ikke er særlig “rådhusagtig” i klassisk forstand, som man fx kender det fra Aarhus Rådhus. I bund og grund ligner det mest af alt en kontorbygning, men der er stadig små gestusser til det traditionelle rådhus at finde. Hvis det er relevant, er det rådhuset i Middelfart, tegnet af Henning Larsen i 2017.

Det første billede er en detalje, hvor fokus primært ligger på vinduerne, facaden, formene og den semi-reflekterende metaloverflade. Jeg har fanget/redigeret/snydt/indplaceret/brugt en lygtepæl for at give noget liv, modspil og en fornemmelse af størrelsesforhold i forhold til arkitekturen (eller hvad man nu kalder det). Det andet billede er også en detalje (no s**t Sherlock) af en lille gestus til det klassiske rådhustårn og ur.”

Tak til Anton for at dele sit arbejde med os! Læs mere om, hvordan du kan blive fotograf på vores hjemmeside – link i bio.

Matchday Production and DMC Production have created this showcase with cutting-edge services, which we offer for businesses looking to produce high-quality video content. | Pieter Langendijk 23/06/2025

🎥 FTP-elev søges til Matchday Production – teknisk profil med passion for sport ⚽

Er du klar til at tage dit første skridt ind i sportsmediebranchen?

Hos Matchday Production søger vi en engageret og teknisk interesseret film- og tv-produktions-elev (FTP) med opstart i efteråret 2025. Her får du mulighed for at dykke ned i professionel sportsproduktion, hvor teknik og storytelling går hånd i hånd.

🔧 Hvad du kommer til at arbejde med
Som elev hos os bliver du en del af et ambitiøst og passioneret hold, der dagligt producerer indhold til danske og internationale sportskanaler og platforme. Du får hands-on erfaring med bl.a.:
👉 Kameraopsætning og betjening (Sony, Canon m.fl.)
👉 Live-produktion og streaming (OBS, ATEM m.v.)
👉 Lyd og lysopsætning
👉 Klip og redigering (Adobe Premiere Pro, DaVinci Resolve)
👉 Produktion af kampe, reportager og indhold til SoMe og web
Du vil lære at mestre både det tekniske setup bag kulissen og det visuelle udtryk på skærmen.

👤 Hvem er du?
💥 Du har afsluttet grundforløbet i Medieproduktion – film- og tv-produktionsuddannelsen
💥 Du har stor teknisk interesse og måske erfaring med fx kamera, streaming, redigering eller AV-teknik
💥 Du er nysgerrig, lærevillig og trives i en hverdag, hvor tempo og præcision er i fokus
💥 Du er selvstændig, men fungerer også godt i teams
💥 Du har kørekort og er fleksibel ift. arbejdstider og lokationer
💥 Du brænder for sport og levende billeder – og vil være med til at fortælle historien bag kampen

🏆 Hvad vi tilbyder
💡En specialiseret FTP-elevplads med fokus på live sportsproduktion
💡 Mulighed for at blive en del af produktioner i hele landet
💡 Et ungt, dynamisk team med høj faglighed og god energi
💡 Adgang til professionelt udstyr og dygtige mentorer
💡 En hverdag hvor læring, ansvar og kvalitet er i højsædet

📍 Lokation
Stillingen er baseret i Kronen i Vanløse, men kræver også fleksibilitet ift. transport til produktioner.

📅 Ansøgning og opstart
Ansøgningsfrist: 1. juli 2025
Opstart: Efteråret 2025
Send din ansøgning og evt. showreel, CV eller tidligere projekter til: [email protected]

Hvis du har spørgsmål, så kontakt:
Michael Borup [email protected]

Vil du være med til at producere fremtidens sportsindhold?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Hvis du vil se Matchdays faciliteter, så følg dette link. Du skal logge ind på Linkedin for at se klippet.

Matchday Production and DMC Production have created this showcase with cutting-edge services, which we offer for businesses looking to produce high-quality video content. | Pieter Langendijk Matchday Production and DMC Production have created this showcase with cutting-edge services, which we offer for businesses looking to produce high-quality video content. Based in Copenhagen, our newly established facility is equipped with state-of-the-art technology, enabling us to record webinars,...

11/06/2025

Leep Media søger FTP lærling

Bemærk at der ikke er nogen ansøgningsfrist. De holder samtale løbende og muligheden stopper når de har fundet den rigtige kandidat.

Her er udtagelser fra Leeps nuværende lærlinge:

Benjamin:
Jeg har været elev som film- og tv-produktionstekniker hos Leep Media i to år, hvor jeg har haft en spændende og lærerig tid. Under forløbet har jeg arbejdet med en bred vifte af produktioner – bl.a. kampagnevideoer for store brands som Nescafé, Schweppes og Schulstad, samt reklamer, podcasts og hestestævner.

Jeg har også haft fornøjelsen af at optage bryllupper, herunder i udlandet, hvilket har givet mig værdifuld erfaring med planlægning og produktion i forskellige miljøer. Min tid hos Leep Media har givet mig et stærkt fagligt fundament og gjort mig klar til en fremtid i mediebranchen.

Patrick:
Jeg har været hos LeeP Media i lidt over et år og det jeg bedst kan lide er, at der er varierende opgaver, så man både sidder og redigerer men også kommer ud og filme. Desuden har man også en del ansvar, så man sidder ikke bare og kigger på, men man har et kamera i hånden og får hands on experience.

Vesttysk 70'er topmøde – Ford Capri vs Opel Manta! 09/06/2025

Lærepladsopslag fra Borch Inc Aps

Bemærk at det er først til møllen. Dvs. der afholdes samtaler løbende når ansøgninger modtages. Når den rette er fundet lukkes der for ansøgninger.

https://pms.laerepladsen.dk/.../41aabe37-3042-4ade-a2f3...

Videoeksempler:
https://www.youtube.com/watch?v=I0kvQqZlmVA
https://www.youtube.com/watch?v=K9QMX6GFh-s
https://www.youtube.com/watch?v=h5Ry_Kh6I50
https://www.youtube.com/watch?v=3nrdZiYXASw

Vesttysk 70'er topmøde – Ford Capri vs Opel Manta!

Want your school to be the top-listed School/college?

Our Story

Vi uddanner Film- og TV produktionsteknikere, Fotografer og Webudviklere. Uddannelserne retter sig mod Fotograf-, Film- og TV-branchen samt mod Web-, Medie- og Kommunikationsbureauer i ind- og udland.

Telephone

Opening Hours

Monday 08:00 - 15:30
Tuesday 08:00 - 15:30
Wednesday 08:00 - 15:30
Thursday 08:00 - 15:30
Friday 08:00 - 15:00