20/01/2023
Stevinol kommer fra planten stevia, hvilket også er det navn som de fleste af os kender dette sødemiddel under. Det er den eneste af de stærke sødestoffer, som er naturlig. Det søder 400 gange mere end sukker og findes i slik, saftevand, kager, sodavand og strøsukker. Der er ingen kalorier, men bruger man for meget kan det give en bitter eftersmag. Og modsat de andre, så kan stevinol bruges i varme retter, da sødmen ikke forsvinder.
18/01/2023
Saccharin findes i de samme produkter som aspartam, men indeholder til gengæld ingen kalorier og søder 3-400 gange mere end sukker. Det er derfor et meget kraftigt sødemiddel og man skal passe på med mængden, især fordi det kan give en bismag af jern. En hurtig google søgning på sødemidler og fedme giver studier der går i begge retninger. Så det kan være rigtig forvirrende om sødemidler er godt eller skidt. Brug hellere den sunde fornuft og undgå sukker så meget som muligt. Vand er altid bedst til at slukke tørst og der findes mange muligheder for at få en sund snack uden sukker.
16/01/2023
Aspartam er nok det sødemiddel de fleste kender, da det er findes i rigtig meget, som f.eks. sodavand, saftevand, yoghurt, is, slik, kager, syltetøj og så sødetabletter. Det er syntetisk fremstillet og indeholder lige så mange kalorier som almindelig sukker. Dog søder Aspartam 200 gange mere end sukker, så produkter der indeholder Aspartam vil næsten ingen kalorier indeholde, da der skal bruges så meget mindre for at søde lige så meget. Det er desuden velegnet til diabetikere, da det ikke får blodsukkeret til at stige.
14/01/2023
Xylitol er et sødemiddel, som vi kender fra tyggegummi, slik, syltetøj, sennep, hostesaft og tandpasta. Det findes i tandpasta, da det har en dokumenteret effekt på tandsten. Det er fremstillet af naturlige produkter, som sukker fra birkebark. Det findes også i svampe og bær. Det indeholder færre kalorier end almindelig sukker. Det er en del af kategorien sukkeralkoholer, som får blodsukkeret til at stige, men i mindre grad end sukker.
12/01/2023
Men hvad med sødemidler. De har været diskuteret ret heftigt i forhold til om de er bedre eller om de faktisk er mere skadelige. Indtil videre er de forskellige kunstige sødemidler i produkter solgt i Danmark godkendt af fødevarestyrelsen og er dermed anset som uskadelige, hvis man holder sig indenfor maximumgrænsen. De tilhører alle E-numrene E950-E967. Set i forhold til vores tænder, så er syren i sodavand det dertil mest bekymring. Følg med når vi dykker ned i det enkelte sødemiddel.
10/01/2023
Mange tror at man sparer på sukkeret ved at drikke juice og saftevand frem for sodavand. Det er desværre en myte. Ofte er sukkerindholdet det samme. Det er rigtig nok at der ikke altid tilsættes sukker, men f.eks. i juice er der frugtsukker og som nævnt tidligere, så er frugtsukker lige så usundt som det almindelige sukker. Sukkerindholdet er dog afhængigt af hvilken drik du vælger. Her får du en liste over gram pr glas(200 ml):
· Æblejuice 20-22 gr
· Appelsinjuice 18-20 gr
· Multifrugtjuice 20-22 gr
· Ribena solbær original 22 gr
· Rynkeby blandet gul saft 20 gr
· Levevis øko hyldeblomstdrik 16 gr.
· Coca-Cola 22 gr.
· Faxe kondi 20 gr
· Nikoline appelsin 18 gr.
Den eneste forskel er at der er flere næringsstoffer i din juice end i sodavand, især hvis det er friskpresset.
3 grunde til at skære ned på sukkeret:
1. Undersøgelser har påvist at indtagelse af fruktose (det sukker vi får gennem frugt, grønt og honning) har en skadelig effekt på dannelsen af synapser i hjernen. For meget fruktose mindsker derfor hjernens evne til at forstå og skabe nye forbindelser.
2. Glukose ændre dit humør negativt!
Når kroppen optager glukose frigiver den stoffet serotonin, der er ansvarlig for at vi føler nydelse. MEN, hver gang kroppen frigiver serotonin bliver der mindre af stoffet i hjernen og på sigt vil man derfor have sværere og sværere ved at føle en vedvarende positiv følelse.
3. Mæthedsfornemmelsen svækkes!!
Sukker har også en skadelig effekt på et andet stof i hjernen: Oxytocin, der er har betydning for din mæthedsfornemmelse.
08/01/2023
Du har nok hørt udtrykket ”tomme kalorier” før. Det dækker over drikke og fødevarer, som ikke indeholder vigtige næringsstoffer, som vitaminer og mineraler. Sodavand er f.eks. en del af denne gruppe. Gennemsnitlig så indtager danskerne ca. 20 % af deres samlede kost via nydelsesmidler med tomme kalorier, som slik, chokolade, chips, kage, sodavand, øl og vin. Anbefalingen ligger på højst 4-6 %. Vi har snakket om at der anbefales max 0.5l sukkerrige drikke om ugen. Inddeler man anbefalingen via alder hedder det sig at børn i alderen 4-6 år max må få 25cl. Om ugen og 7-9 årige max 33 cl om ugen og igen er man over 60 er anbefalingen også kun på 33cl. Det er en pæn indskrænkning for de fleste af os i forhold til vores gennemsnitlige ugentlige forbrug. Sukker sætter gang i belønnings stofferne i hjernen, som får os til at føle os tilpas. Så det kan være rigtig svært at lægge det fra sig, da man kan nemlig godt blive afhængig af sukker.
06/01/2023
Kan du huske sukkerknald indekset. Det kan være svært at gennemskue en ingrediensliste bag på fødevarerne. Men smider man antal sukkerknald på en fødevare, så bliver det pludselig meget mere konkret. 0,5 liter coca cola indeholder f.eks. 25 sukkerknalder. Det er pænt mange at presse ned i halsen. En magnum classic er 12,5 sukkerknalder og matadormix på 170 gr. indeholder hele 41 sukkerknalder. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke drikker mere en 0,5 liter sukkerholdige drikke om ugen. Så pas på portionerne og husk at skære ned. Drik hellere vand og mælk til maden og undgå at have et sliklager.
04/01/2023
De forskellige sukkerarter inddeles i noget man kalder for Glykæmisk indeks. Det er et udtryk for hvor meget dit blodsukker stiger, når du har spist en bestemt mængde af en madvare. Desto højere det Glykæmisk indeks værdi er desto hurtigere bliver kulhydraterne omdannet til sukker og optaget hurtigt, tilsvarende langsommere går det ved en lav Glykæmisk indeks værdi. Er tallet højt er fødevaren også typisk mindre mættende. Glukose har en indeksværdi på 100. Herefter følger:
· Majssirup – 90
· Hvidt sukker – 68
· Honning og melasse – 55
· Ahornsirup – 54
· Agavesirup – 10
Desto mere glukose der er i sukkerarten, desto højere er værdien. Så af hensyn til at styre blodsukkerstigningen, så er agavesirup bedst.
01/01/2023
Sukkerarterne ser forskellige ud, men ernæringsmæssigt er de meget ens. De består overvejende af glukose, fruktose og sakkarose. Men hvilken slags er bedst? Som udgangspunkt er sukker ikke godt for os. Men lige nu kigger vi på hvad der kan være det mindst dårlige for vores krop. Honning og agavesirup indeholder mere fruktose, hvilket gør at vi skal bruge mindre af det end hvidt sukker for at få den søde smag frem. Sukkerindholdet er derfor mindre end i tilsvarende mængde hvidt sukker.
Jo mindre sukkeret bliver forarbejdet og raffineret desto flere mineraler og gode stoffer er der tilbage i det naturlige produkt. Så kig altid efter de naturlige produkter. Honning har flere bakteriedræbende egenskaber. Men i sidste ende er sukker i kroppen stadig sukker. Så selvom honning, rørsukker, dadel sukker eller melasse virker til at være bedre, så bør vi skære ned på alt slags sukker, også frugtsukker. Så husk når du spiser frugt, at der også er sukker her.
29/12/2022
Når vi kigger på ingredienslisten bag på et produkt står der ofte navne, som ikke altid er til at gennemskue hvad er. F.eks. står der forskellige slags navne med ose i slutningen. Lad os kigge på det:
Sukrose eller sakkarose
Det som vi finder i frugt og honning, også bedre kendt som druesukker
-Fruktose:
-Findes i frugt og honning, bedre kendt som frugtsukker
-Maltose:
-Industrielt fremstillet eller dannet ved nedbrydning af stivelse, som f.eks. når korn
spirer. Bruges oftest i brød og på bryggerier. Hedder også maltsukker. Så der er
sukker i dit brød og i din øl.
-Laktose:
-Et sukkermolekyle, som findes i mælkeprodukter. Kaldes også mælkesukker og
består også af glukose.
-Honning:
-Sukkeret i plantesaften består primært af glukose, fruktose og sakkarose og en
smule maltose. Honning indeholder desuden 17 % vand, antioxidanter og
vitaminer, hvilket er årsagen til at det er et bedre alternativ.
-Sirup:
-Stammer fra plantesafter eller frugter, som agave, majs, dadler, druer og
granatæble. En opløsning med ca. 80 % sukkerindhold. Stivelse som er omdannet
til glukose og fruktose
-Glukosesirup:
-Fremstillet ved nedbrydning af stivelse fra majs og kartofler. Anvendes i is og
kaldes også majssirup.
-Isoglukose:
-Fremstillet ved nedbrydning af stivelse fra majs til glukose.
-Invertsukker:
-Dannes ved nedbrydning af almindelig sukker til glukose og fruktose. Kaldes
også for kunsthonning
27/12/2022
Sundhedsstyrelsen anbefaler at kvinder max spiser 50 gr. sukker om dagen og mænd 70 gr. Men vidste du at der findes 11 typer sukker. Vi har hvidt sukker, som er den mest almindelige. Men derudover flormelis, som stammer fra hvidt sukker. Der er perlesukker, der ligesom hvidt sukker også er lavet på sukkerroer. Så har vi rørsukker, muscovadorørsukker og jaggery, som alle er lavet på sukkerrør. Brun farin er et blandingsprodukt mellem hvidt sukker og rørsukker sirup. Når vi snakker sirup, så skulle man måske tro at sirup og ahornsirup er det samme, men det er det faktisk ikke. Sirup er et restprodukt fra sukkerproduktionen, hvor ahornsirup er et naturligt produkt fra ahorntræer. Til sidst har vi kandis, som er klumper af sukker og så honning, som er et naturprodukt fra bierne. Sukker er sukker, men det vil altid være bedst at gå efter de produkter, som naturen selv fremstiller frem for det som vi mennesker bearbejder. Følg med eftersom vi dykker dybere ned i sukkerets verden.
25/12/2022
Dit vægttab skal være sjovt og fyldt med glæde, hvis det skal kunne holde stand indtil målstregen. Hvis din træningsform ikke er sjov og din mad er dybt kedelig, så holder du ikke længe. Så find en motionsform der giver dig livsglæden tilbage og spis hvad du synes er lækkert. Sundhed er ikke lig med kedelig. Så lav en smule research og se hvordan du kan gøre det enkle måltid lidt mere lækkert uden at gå på kompromis med sundheden. Og synes du at det er svært, så allier dig med en partner, der kan hjælpe dig. Bare husk at det skal være sjovt, fyldt med glæde og så giv ikke op. Så hvad er sjovt for dig? Hvad giver dig livsglæde? Hvad giver dig lysten til at kæmpe? Hvad giver dig styrke?
22/12/2022
Vægttab er ikke nemt. Man har konstant lyst til at kvitte, købe en masse junk food og slik og så bare hygge med en god film. Vi er vanemennesker og det tager tid at ændre en vane. Vær bevidst om de tanker du har om at give op. Vi har allerede snakket en masse om hvad du kan gøre for at fastholde motivationen. Brug disse kneb når de dårlige tanker kommer op til overfladen. Du kan også prøve at distancere dig fra disse tanker, lidt ligesom at forestille sig at det er en anden, som du skal kæmpe imod. Ligesom en boksekamp. Det er dig imod overvægten. Og overvægten vil ligesom dig gerne holde sig selv i live. Ligesom en bokser, skal du arbejde for at være stærk, så du kan vinde. Det er helt okay, hvis dette ikke er noget for dig. Vi er så forskellige som mennesker. Det handler om at finde det, som virker for dig. Men prøv det og se om den øvelse måske kan gavne lige netop dig. Nogle gange skal man prøve nye veje, når alt andet ikke virker, også selvom de er lidt fjollede.
20/12/2022
Den mentale træning er ligeså vigtig som den fysiske træning. Derfor er det en rigtig god ide at visualisere sit mål. Rent mentalt er din hjerne lidt ligesom modellervoks. Den kan formes. Så når du går i gang med dit vægttab så tænk på hvordan du ser ud, når du har nået dit mål? Hvordan føles det? Prøv at visualisere hver dag. Det hjælper din motivation og minder dig om hvorfor du gør det her. Tag f.eks. også billeder af dig selv fra fronten og siden undervejs. Det er med til at vise dig hvor langt du rent faktisk er kommet. Det er også et fedt middel til at poste sin udvikling på de sociale medier og vise venner og familie, hvor langt man rent faktisk er kommet. Det handler om at holde gang i hjulene og minde sig selv om hver dag, hvorfor man gør det. Ligesom når man går forbi chokoladen nede i butikken. Bliv ved og giv ikke op.
19/12/2022
Are you a personal trainer in Copenhagen?
Let me ask you a question..
How well does the gym you service your clients in service YOU?
🏋♂️🏋♀️🏋🏋♂️🏋♀️🏋🏋♂️🏋♀️🏋
We as trainers ourselves have experienced quite a challenge when finding the optimal space and the frustrations we often hear repeat themselves..
🙄 Fighting for space (sooo many people)
🫡 Constantly running into occupied equipment...
🫠 The waiting game...or having to re-think program on the spot!
🕧 Limited hours or access
🤔 Either a dungeon or too commercial
Does this sound familiar?
Then you owe it to you and your clients to check out our gym:
Bodyvation Gym in Sydhavn, 2450 Copenhagen SV
TAKE YOUR BUSINESS TO A NEW LEVEL!
For contact book a BUSINESS meeting on our homepage under "Booking" or send me a message 😊
We are happy to meet you and help you scale your business in 2023!
MERRY CHRISTMAS AND A FIT NEW YEAR💪
17/12/2022
Det er helt okay at springe over eller tage en pause. Men pas på. Springer du over for længe så bliver det sværere at komme tilbage i rytmen. Her er det godt med den ven, som holder øje med dig og spørger ind til hvordan det går. Er du lækkersulten? Hvad kan du spise i stedet for, der er sundt? Er det bare øjnene der er sultne eller fordi du keder dig og ikke har noget at lave? Hvad med en halv liter vand og måske finde noget spændende at lave, så dit hoved ikke fokuserer på lækkersulten? En gåtur? Forslagene kan være mange. Men hold fast, bare indtil i eftermiddagen er overstået, eller indtil du går i seng. Men sig Nej til dig selvom. Pres igennem, hold fast. Brug alle tricks i bogen, bare det virker og kæmp. Vi ved at du kan.
15/12/2022
Hvorfor skal man hyre en coach. Simpelt. Fordi ofte så sidder vi fast. Vi har prøvet utallige gange at tabe os. Vi forsøger at spise sundt, for alle ved jo hvad der er sundt og usundt, og det er jo bare at komme ud og løbe eller ned i fitnesscenteret. Problemet er bare at hvis det var så nemt for alle, for vi er ikke ens, jamen så ville der slet ikke være så mange som kæmpede med overvægten. Det kommer tilbage til princippet om ikke at være alene i det. En coach koster penge ja, men hvor meget er din sundhed værd? Hvor vigtig er det for dig at tabe dine kilo? Hvordan vil dit liv være, hvis du faktisk tabte alle de dumme kiloer? En coach er ikke en udgift, det er en investering.
13/12/2022
Når man går i gang med at tabe sig, så kan det være rigtig svært at følge med i ens udvikling. Hvis du træner tager du på i muskler og så er vægten misvisende. Det kan være svært at se de små forskelle medmindre at du måler dig på bl.a. talje, bryst og hofte. Der kan være usikkerhed forbundet med om man nu har tabt sig eller taget på, hvis man f.eks. træner og har haft en periode hvor kosten ikke har været helt efter bogen. Så find en god app eller brug blok og blyant til at holde øje med dine mål og kalorieindtag. Har man en app, hvor man indtaster sin mad, så er det også mere overskueligt at holde øje med hvor meget man har spist i løbet af dagen og hvor man eventuel halter på protein, fedt eller kulhydrat fronten. Eller bare noget så simpelt som at markere de dage hvor du har holdt dig væk fra usunde sager, da man godt kan glemme hvor meget man egentlig har spist i løbet af ugen.